Lær at spille musik

Man behøver ikke at kunne spille i forvejen, når man starter i Odense Tamburkorps - man behøver ikke engang have et instrument.

Hvordan kommer jeg igang?
Når du starter i OT finder vi sammen ud af, hvilket instrument du godt kunne tænke dig at spille på og hvad der er muligt.

Instrumentet låner du herefter af os, og du skal ikke betale leje af instrumentet. Det er med i det månedlige kontingent.

Du kommer hernæst på et hold sammen med andre der spiller på nogenlunde samme niveau som dig. Din instruktør er en af vores erfarne medlemmer, som hjælper dig igang med at spille og lærer dig noder. Idet resten af holdet ofte er på samme alder er det nemt at få nye venner og som ny bliver man hurtigt en del af fællesskabet.

Undervisning og sammenspil på øvemandage
Vores yngste medlemmer, fra 6-7 år og op til 9-10 år spiller kl. 17.00 - 18.15 om mandagen, hvorefter der er fælles beskeder. Midt på aftenen er der en fælles pause, hvor der er plads til at spille bordfodbold, lege på legepladsen eller hvad vi nu har lyst til.

Medlemmer fra 9-10 år og op øver kl. 18.30 - 19.50 om mandagen, hvorefter der er fælles beskeder igen. De har også en mindre fælles pause undervejs, hvor alle mødes på tværs af instrumentgrupper. Ellers øver de store også inddelt i små hold afhængig af deres niveau på deres instrument. Også her er det erfarne medlemmer, som står for undervisningen.

Kl. 20.00 - 21.00 er der så sammenspil for alle de store. De der ikke er så gamle tager typisk lidt før hjem. Det klarer vi ved at spille de melodier, som de kan, først.

Alt undervisning og sammenspil foregår på Dalumskolen.


Marchtræning
Vores marchtræning derimod foregår på søndage i Rosengårdsskolens hal. Alle er med kl. 18.00 - 19.00 og herefter er det kun de store fra 19.00 . 20.00. Vi øver ikke hver søndag men ca. 1-2 gange om måneden.

Undervisningen her foregår med hele OT samlet og der bliver også tid til et slag rundbold i en pause, så det er hyggeligt og sjovt.

Siden dannet på: 0.25 sekunder
345,479 Unikke besøg