Ture og arrangementer
I Odense Tamburkorps spiller vi som sagt til en masse forskelligt, og vi deltager i en masse.
Forårsæson
I januar deltager vi i Nytårsparaden i Ringe og så plejer vi at afholde årets julefrokost.
I løbet af februar/marts afholder vi årets forårsweekend, hvor vi samles på en skole en hel weekend og bliver undervist af instruktører udefra.
Maj er en en af årets travleste måneder, hvor vi typisk har flere PR arrangementer i Odense og hvor vi derudover også inviteres til Holland med vores venskabsorkester fra Århus.
I forbindelse med Kr. Himmelfartsferien mødes vi også til et minitsævne et sted i Danmark med et par af vores venskabsorkestre.
I Juni slutter vi sæsonen af med en grillfest inden vi går på sommerferie. Hvert andet år tager vi også til konkurrence i Cloppenburg, Tyskland.
Som oftest foregår der ikke meget i løbet af juli måned, men i 2010 rejser vi en uge til udlandet, hvor vi skal spille nogle koncerter, se seværdigheder og ikke mindst hygge os for vildt.
Efterårssæson
I august starter sæsonen op igen, samtidig med skoleeleverne kommer tilbage fra sommerferie. Vi lægger ud med årets bowlingdyst, hvor vi lige bliver rystet sammen til næste sæson. Herduover byder august på efterårets øveweekend, hvor vi for alvor øver op til efterårets store arrangementer.
I september tager vi hvert andet år til en konkurrence i Bösel, Tyskland, og i oktober i skolernes efterårsferie mødes vi med spejderorkestre fra hele Danmark til Orkesterstævne.
November måned bliver primært brugt til at lære julemelodier, så vi er klar til spillearrangementer og julekoncerter i december måned.
Vi slutter altid året af med en intim julekoncert for forældre, bedsteforældre og søskende, hvor vi rigtig hygger os over en omgang æbleskiver og vores egen musik.
|


